saadanne dels Andel i Kommunsgodset, dels særskilte Præbender. I Stavanger var i Jens Ribers sidste Dage Kapitlet, som vi saa, i fuldstændig Opløsning, navnlig i økonomisk Henseende, da Præbenderne enten var forlente til Lægmænd eller forenede paa faa Hænder. I den Instrux, som medgaves Mag. Jørgen ved hans Ansættelse 29de Juli 1571, var dog Kapitlets Fornyelse stillet i nær Udsigt: „Naar nogen af de Prester (!) dør, som nu ere forlente med de 12 Præbender udi Stavanger Domkirke, da skal ingen forlenes med nogen af samme Præbender uden de, der ville bo og residere hos Domkirken, eller og de Prester, der Sogne have paa Landet og ere saa duelige, at de kunne hjelpe Lensmanden og Superintendenten i nogen besynderlige Sager, om Behov gjøres[1]. Efter gjentagen Forestilling til Kongen lykkedes det Mag. Jørgen efterhaanden at fjerne flere ubrugelige Præbendarer, og da i de samme Aar flere Præbender ved Dødsfald blev ledige, kunde Biskopen om Vaaren 1574 indstille paa, at 5 Præbender (Harvid i Hølesogn, Vagler i Haaland, Espedal i Hølesogn, Lovre i Jelse og Stenberg i Sogndal) skulde fordeles som Kanonikater blandt de dygtigste Prester og Provster i Stavanger eller nærmeste Omegn (Ryfylke og Jæderen), hvilket ogsaa bestemtes ved Breve af 13de og 14de Mai s. A.[2]. Og til samme Tid fik han Løfte paa, at det næste ledige Præbende skulde gives til Provsten i Listerlen[3]; dette var en stærk Afvigelse fra den Grundregel, at Kannikerne skulde bo i Nærheden af Bispesædet, og viser, hvilken Pris Biskopen har sat paa Hr. Peder: saavidt jeg har fundet, gives der intet Sidestykke til, at Kapitlet saaledes rekruteredes udenfor Stavanger Len. Da i Løbet af næste Vinter den gamle Rasmus Thordssøn i Torvestad døde, der siden 1553 havde indehavt Krikens Præbende, blev dette 22de Juli 1575 overdraget Hr. Peder[4]. Ka-
