ligeledes Statholderen gav ham Paalæg om „Sagen grangivelig at forfare paa det at kgl. Majestæts Vilje og Befaling kunde fuldgjøres“, stevnede Biskopen alle Listerlens Prester for Kapitlet og Synoden. Her mødte alle fem Prester, og da Beskyldningen var rettet mod dem alle, fremtraadte først Provsten Hr. Peder og skjød sit Skudsmaal for Biskopen og de forsamlede Prester, „om de nogensinde enten havde hørt eller vidst, at han i saadan Maade havde besmittet sig. Da gav ikke aleneste hans Superintendent ham det Vidnesbyrd, at han den Stund, han (Mag. Jørgen) havde været her i Stiftet, baade i sin provstelige Befaling og hos sine Sognefolk havde handlet og skikket sig som en ærlig og oprigtig Dannemand (hvilket Bispen og bekjendte at have forfaret udi det forgangne Aar, han der var i Visitats, og altid siden), men ogsaa alle Prester af det ganske Stift ikke andet vidste eller andet befinde kunde, som han og strax med klare Vidnesbyrd beviste“. Efter denne Attest, som fremhæves særskilt i Synodens Forhandlinger, fremtraadte ogsaa de andre Prester og blev frikjendte, da Hr. Truels oplyste, at han var frikjendt paa Thinge, og Hr. Jørgen fremlagde Kapitlets Frifindelsesdom; selv Mads Michelssøn, som dog havde gjort sig skyldig i Simoni, slap for Straf, men Synoden vedtog en almindelig Formaning til alle Prester om Samdrægtighed.
Kapitlets Nyordning. At den glimrende Attest, Stiftets Presteskab gav Hr. Peder, var mere end Mundsveir, viste sig kort efter ved at man søgte at knytte ham mere direkte til Stiftets Styrelse. Domkapitlerne, som i katholsk Tid havde sammen med Biskopen (og i hans Forfald) udgjort Stiftets geistlige Regjering og Domstol, blev ved Reformationen opretholdte eller fornyede; vistnok havde de tabt endel af sin Myndighed, og Bestyrelsen af Stifts- og Kirkegods var efterhaanden frataget dem, men de skulde dog fremdeles sammen med Biskop og Lensherre som Stiftets kirkelige Domstol dømme i alle kirkelige Sager (d. e. Stridigheder mellem Prester eller Sager, hvori Prester var Part) samt i alle Religions- og Ægteskabssager; de bestod foruden af Geistligheden ved Domkirken tillige af særskilt beskikkede Kanniker blandt de nærmestboende Prester og havde som
