vel mindre Værdi som Handelsvare end andre Slags, men det har det Fortrin, at det giver en sikrere Høst på Myrjorden. Havren bliver senere moden, og er derfor mere udsat for Frostskade, men den er dog eofte den eneste Kornart, som har nogen Fremgang paa ringere og skrinnere Jordbund, og den er derfor meget værd for Myrdyrkeren.
Det, som maaske bliver saa seent færdigt, at det ikke kan tilsaaes med Vaarsæd, kan bruges til Næper, Kaalrødder, Rotabage eller Turnips, og saa kan man saa Vaarsæd det følgende Aar. Paa Myrmark, hvor det ikke er dybt til den faste Undergrund, slaar Næperne godt til. Paa Mosejorder, som ere løsere, have de mindre god Fremgang, og desuden har disse det for sig, at det har været Skik fra gammel Tid her i Landet at dyrke Næper, eller, som det hedder, at tape op Næpereiter paa Myrlænde. Vaarsæden bliver vistnok tyndere og giver lidt mindre Avling efter Næper, end om den saaes paa nybrændt Mark, men den giver ofte en ret god Grøde, og Jorden tynes ikke ud af denne dobbelte Afhøstning, men bærer siden rigeligt Græs.
Af Myrjord, som er saa god, at den kan bære Græs, bør saaes til med dette, før Tromlingen, enten i Ruglæsten om Vaaren, eller naar Havren er bleven nedmyldet. Thi Jorden mattes altfor stærkt, hvis man tager flere Kornavlinger efter hverandre. Af Græsarter staar Timothei (Phleum arvense), Rottehalen, bedst til paa Myrjord og giver en rigelig Høslaat, især hvis den blandes med Alsikekløver, Fladkoll eller Svenskekløver[1], som er den af Kløverslagene, der passer bedst for Myrer og Mosejord. Den røde og den hvide Kløver eller Sødkoll og Hvidkoll giver sjelden fuldmoden Høst,
- ↑ Denne Kløver synes først at være opdaget og dyrket paa et Sted i Sverige, som hedder Alsike; den kunde derfor passende kaldes Svenskekløver. Man kunde ogsaa kalde den Mellemkløver, da den staar som et Mellemslag mellem den almindelige hvide og røde Kløver. Fladkoll eller Fladsmære vilde dog maaske være det mest bekvemme Navn, thi den udmærker sig fremfor de øvrige Arter, og især fremfor Raudkoll (Søtekoll) og Kvitkoll, ved sit flade Blomsterhoved; Smære er det ældre norske Navn paa Kløverarterne.
