Hestens Fødder. Naar Marken er tørket, maa man naturligviis ikke forsømme at kjøre med tunge Tromler. Det er i Almindelighed en Forskrift, som man maa følge, at hver Gang Myrjorden er skjørnet eller smuldret ved Labbeharv eller andre Redskaber, der gjøre lignende Virkning, maa man bruge en tung Tromle, saavel for at gjøre Jorden passelig fast, som far at faa den til at holde paa Fugtigheden.
Skulde der, efter at man er færdig med Saaningen, endnu vise sig Dækker og Huulninger paa Reiterne, hvori Vandet standser, saa maa man optage smaa Tværfurer (Afstikkere) for at lede Vandet ud af disse; under mange Omstændigheder kan det være bedst her at bruge Huulveiter, og denne Ulempe kan saaledes uden synderlig Vanskelighed afhjælpes.
Det hænder ikke sjelden, at en ustadig Sommer hindrer Brændingen, og at man derfor ikke faar al den Mark færdig, som man har tænkt at saa til i dette Aar. Derimod slaar det ikke sjelden til med Opholdsveir i Mai, saa at man da kan udføre den Brænding, som blev ugjort om Høsten. Naar saa er kan man saa Vaarsæd paa de Sykker, som ikke ere blevne tilsaaede det foregaaende Aar. Man kan endogsaa, hvis Veiret er stadigt, komme til at saa Vaarsæd paa en heel Deel af den Mark, som er hakket den første Vaar. Almindelig faar man Havre, og hvis Jorden ikke er rigtig god, kan det heller ikke nytte at faa andet, men hvis det er et bedre Slags Myrjord, saa slaar Bygget ofte godt til paa den. Det staar vel i Bøger, at det ikke duer at saa Byg paa Myrjord, men de, som have prøvet det, have ofte fundet det, som var tvært imod. Myrjorden maa imidlertid være raadnet og bleven til Muld, hvis man skal kunne vente at faa nogen god Byghøst. Bygget taaler stærkere Askehævding end andre Kornarter, men det giver ogsaa under saadanne gunstige eller føielige Tilstande, ofte ligesaa god Aarsvæxt som Rugen. Til Saakorn, bør man især vælge det saakaldte Snarbyg eller Braadbyg, som kan saaes meget seent, lige hen i de første Dage af Juni, men som dog bliver tidlig modent. Dette Byg har
