Flaahakken. Denne Forskrift, som uden Tvivl er meent for Flaahakning paa Græsmyr, passer ikke for Arbeidet paa Mosemyr. Hensigten er her nemlig at skaffe væk den øverste uraadmede Skorpe eller Flo, som paa Mosemyrer ikke pleier være meget tynd. Af denne Grund bliver det netop nødvendigt at hugge dybt med Flaahakken, for at komme til den mere raadnede eller jordagtige Flo, som ligger under, og som man bør søge at naa jo før jo heller. Det er vistnok sandt, at tynd Mosetørv lettere tørker og derfor bedre kan brændes end den tykkere, men det er ingen Vinding at vælge den letteste Arbeidsmaade, naar man ikke udretter det, som skal udrettes ved den. Ved Flaahakningen bør man derfor, hvis det lader sig gjøre, helt oprive og aftage hele den uraadnede Skorpe eller Flo med dens Stubber og Rødder paa een Gang.
Kan dette ikke ske, bør man tage bort deraf saameget som muligt, for at minke paa Afstanden til den bedre Jord; thi man maa — som sagt- ike gjøre Regning paa nogen god Høst, førend man naar denne.
Ved Opbrydning til Brændning af saadan Jord som 7de Afdelings 1ste Klasse, bør man ikke optage mer end 2 Tommer af selve Jordlaget og ved 7de Afdelings 2den Klasse neppe 1 Tomme. For en billig og rimelig Priis at skalle en tynd Jordskive af, er ikke mulig med noget andet Redskap end Flaahakken.
Flaahakning er imidlertid ligesom Spadevending en Arbeidsmaade, som kan bruges paa al Slags Myr og Tørvjord, men almindelig bliver den den dyreste, og derfor bruger man naturligviis ikke nogen af disse, hvor man kan hjælpe sig med en billigere. Spadevendingen bør kun bringes, naar Marken er saa blød, at den ikke paa nogen Viis kan bære Plovhestene, eller naar Overfloen er saa fuld af Tuer at Ploven ikke kan gaa for disse.
Spadevending og Afskalling samt Tørvbrænding har alt været brugt i meget gamle Dage, langt borte i andre Lande af Romerne og Chineserne, og derfra er Brændingen kommen nordover. Almindelig bruges og drives
