Side:Om Myrdyrkning.djvu/62

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest


Den vigtigste Indvending, som kan gjøres, er, at det er usikkert, om det lykkes paa alle Steder, og dette kan alene fremtidig Erfaring afgjøre. Forøvrig behøver det neppe at nævnes, at mange Heidmyrer ere saaledes skikkede, at de ikke vilde due til at dyrkes, om de kun laa 20 Fod over Havet. Saadanne Myrer maa man naturligviis vogte sig for at vælge til Forsøg med Myrdyrkning paa ethvert Sted, og allermest i Høifjeldstrakter.

Mangesteds ligger der Tjærn eller smaa Indsøer i Myrerne, som holde paa at gro igjen eller voxe til. Paa Bunden af disse pleier der være dyb Gjørme eller Mudder, hvori et utallig Antal Dyr eller Væsener af de saakaldte lavere Dyreklasser have levet og kreperet i lange Tider, ja maaskee i Aarhundreder. Herved er der i Gjørmen samlet en stor Mængde dyriske Stoffer eller Dele, saa at det, naar det er bleven tørket og luftet, ikke sjelden udgjør et godt Gjødningsstof; under enhver Omstendighed er det af ligesaa meget Værd som god Myrjord. — Af tvende Undersøgelser af saadanne Tjærn er Udfaldene meddeelt i Lindequists „Beretning fra Bratsberg Amt.“ De anføres her:

Haagtjærn under Egeland i Skaffe er allerede for en stor Deel udtappet, hvorved er efterladt et Dyndlag af omtrent 3 Alens Tykkelse. Efter en fuldstændig Udtapning antages Jordvindingen at blive mindst 80 Maal, og saaledes indeholder dette Tjærn omtrent 600,000 Kubikalen Dyndjord eller Gjørme, hvilket udgjør omtrent 150,000 Hestelæs. Denne Dyndjord seer i vaad Tilstand grynagtig og deigagtig ud ligesom halvraadnet Sagfliis eller Sagmug. Efter Tørring er den lys og let og indeholder ikke saa lidet Sand; men denne er saa fiin at man hverken kan see den med det blotte Øie eller føle den mellem Fingrene; derimod kan den mærkes under Tænderne, og det vil rimeligviis ved stærk Forstørrelse vise sig, at denne Sand er Kiselpandsere eller Skaller af de utallige Smaadyr, som have levet her.

Det er alene ved Forsøg muligt at komme efter, hvor frugtbar denne og ethvert andet Jordslag er. Lindequist har derfor tilraadet at lægge op en Haug for at tørkes, luftes og befries for Syre. Siden bruges en Deel heraf til Gjødselblanding, og en anden Deel til at bredes lige paa en Teig Agerjord, og saa lægger man Mærke til dens Virkninger. Under alle Omstændigheder er der Grund til at aflede det Vand, som staar igjen i Tjørnet saa fuldstændigt