Hvis dette Mishøve (Misforhold), som der er al Grund til at slutte, kunde bæves, ved Udtapning af Heidmoser og Fjeldmyrer, da burde intet Stræv spares for at frembringe en Foderavl, der maaske i kortere Tid, end man skulde tænke, vilde øge Afdraatten og Udbyttet af Fæavlen til det Utrolige.
Man maa imidlertid ved disse, som ved ethvert Forsøg i Myrveiting og Myrdyrkning, gaa frem med den nødvendige Varsomhed; thi man veed endnu for Lidet om dette, og det er en bekjendt Sag, at man aaa tage sig vel iagt for at raade Almusefolk i vort Land til at gjøre eller forsøge Noget, som ikke til Fuldkommenhed er prøvet og stadfæstet.
„Derfor“, siger Lindequist i sin Beretning, „har jeg afholdt mig fra at raade Nogen til at gjøre Forsøg i det Store; men Mænd, som af Interesse for Sagen ville vove nogle Dalere, og ikke tabe Tilliden til alle Lærdomme, om et Forsøg skulde mislykkes, har jeg opfordret til at gjøre smaa Forsøg med at opdyrke Heidmyrer.“
„Det eneste Forsøg med Dyrkningen af en Heidmyr, som er kommen til min Kundskab, er en liden Myr ved Fiskvand paa Rissedalsheien, som af Niels Tvedt er dyrket ved Spadevending, Gjødsling, Havresæd og Tillægning med Timothei. Havren blev saaet meget seent og stod alligevel frodig, men blev skadet af Kreaturer, hvorfor den blev skaaret tidlig. Niels Tvedt antog, at Havren vilde blevet moden, dersom den var blevet saaet i rette Tid og fredet for Kreaturer. Timotheien stod godt i 3 år.“
Da det ikke har været Skik i gamle Dage at dyrke Fjeldmyrer, og da baade han Far og Gofar har levet uden det, kan man nok vide, at Bonden gjør Invendinger mod saadant et nyt Paafund. „Heidmyrerne“, siges der, „ligge for langt borte fra Gaardene, saa at det bliver for dyrt at dyrke dem.“ "Men hele Huusholdningen ligger jo ofte nogle Maaneder om Sommeren lige ved Kanten af disse Myrer. Hvorfor skulde det da blive saa kostbart at veite ud eller afgrøfte et eller andet Myrstykke om Aaret?“
„Om det ogsaa var mulgt at faa det til at gro Græs paa Fjeldmyrerne, saa vilde det dog blive for tungvindt at slaa dem og kjøre det hjem.“ „Men kjære Venner“, svarer Lindequist til dette, „men kjære Venner, er det bedre, saaledes som I nu gjør, at gaa i en kold, vaad Myr hele Dagen, for at skrabe sammen nogle Vaager ussel Myrbust, end at slaa en tør Timotheivold? Eller svarer det bedre Regning paa den Maade, som nu bruges, at kjøre hjem noget suurt, saft- og krafsløst, usselt Storrgræs, som foraarsager Beenværk *) hos Kreaturerne, end kraftigt nærende Hø.
- ) Beenværk (kachexia ossifraga) er en Sygdom, der opstaar formedelst vedvarende Ædning af flere Halvgræsarter o.fl. Planter, hvorved Kreaturenes Been blive saa skjøre, at de ved svage Stød, og ofte uden nogen ydre Anledning, bryde dem af. I Hallingdal brugte man, og rimeligviis bruges det endnu, at give Kreaturet Messingsfilspaan, for at helbrede saadanne og andre Brud; thi man har der den ligesaa taabelige som urimelige Indbildning, at disse føie sig sammen til en Ring om de brudte Beenender.
