Hopp til innhold

Side:Om Myrdyrkning.djvu/141

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Anledning til at sælge Tørv i Mængde til større Byer, foreslaaet i Nærheden eller Omegnen af Tørvmyrerne at anlægge, og anlagt Teglbrænderier, Glashytter og Fabriker til at tilvirke og brænde Drainrør ( » Teglsteensrør eller brændte Leerrør til at lægge ned i Huulveiter) samt andre Værker og Fabriker, der aarlig opbruge en stor Mængde Brændsel. — Ved saadanne store Myrdyrkninger, som der her i Landet er Anledning til i flere Egne, saasom i Romsdalen og paa Jædderen, burde det, hvis større Foretagender af denne Art komme til at sættes i Værk, ogsaa tages tilbørligt Hensyn til en saadan Nytning og Anvendelse af Tørven som den der her er peget paa. Hvis det, som man har Grund til at antage, viser sig, at Jædderens Sand indeholder Kiselsyre nok, saa har man Materialet eller det som udkræves til Glastilvirkningen i Stranden; thi den Tang, som Havet skyller op i Fjæren, indeholder Kali og ved Siden af ligge Tørvmyrer med næsten endeløse Forraad af Brændsel.

Det er ikke umuligt, at man paa flere Steder har ladet være at bruge Tørven af fuldkomment Ubekjendskab til den Værd som Brændsel; dette synes at være Tilfældet i Christiania-egnen, hvor der ikke langt fra Byen, f. Ex. paa Næsodden findes rige Leier af god Tørv, og hvor et saa fortrinligt Brændematerial under Nutidens høie Vedpriser synes at maatte finde Kjøbere og rigelig Afsætning. Nu er Forholdet ogsaa saaledes, at Bønderne her i Egnen aldeles ikke vide, hvorledes de ret skulle behandle Tørven til Brøndsel; thi selv i de Egne paa Vestlandet og Nordenfjelds, hvor den almindelig bruges, forstaar man saagodt som ingensteds den rette, passeligste, mest sparsomme og lønnende Fremgangsmaade. Paa Brunlaug i Nærheden af Fredriksværn skal imidlertid Tørvskjæring drives paa en rationel og ordentlig Maade, og den Tørv vi have seet derfra er udmærket god. — Senere hen haabe vi ogsaa at kunne give en nøiagtig Beskrivelse saavel over de bedste Fremgangsmaader ved Tørvskjæringen, som over hvorledes man paa bedste Viis skal brænde Kul af Tørven.

I mange Egne, hvor man ikke er vant ved at bruge Tørv til Brændsel, pleie Folk ogsaa være uvillige til at bruge den, især fordi den har en ubehagelig Lugt. Imidlertid lugter ikke al Tørv lige ilde, og om det end skulde lugte noget af den, saa vilde det da være aldeles urimeligt af denne Grund ikke at