Side:Om Myrdyrkning.djvu/139

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

England at man har drevet dette, og der har man ogsaa rost Tørvkul som et fortrinligt Gjødningsmiddel; dog er Fremgangsmaaden ogsaa brugt i flere Lande. Paa enkelte Steder i Sverrig har man ogsaa brændt Kul af Tørv og nyttet dem, med Fremgang og Vinding, saavel til Smeltning og Smedning som til Gjødsling.

Eftersom Skovene aftage og forsvinde, og det bliver mere ondt for Ved og kostbarer at faa den, bliver man efterhaanden nødt til at se sig om efter Erstatningsmidler. Af saadanne vil udentvivl Tørven i Fremtiden i flere af Landets Egne komme til at blive af ligesaa megen Vigtighed, som den nu allerede er paa Vestlandet og flere Steder i det nordenfjeldske Norge, hvor der enten ikke findes Skov, eller hvor den er altfor sjelden og kostbar til at bruges til Brændsel. Tørven hører derimod ikke til Sjeldenheder; den findes paa mange Steder omkring i Landet i store Vidder og drøie Floar, men dels kjender man ikek til disse, deels forstaar man ikke uden i de nævnte Trakter, gvor der ikke er Leilighed til at faa Ved, hvorledes Tørven skal bruges til Brændsel, — ja mange Steder veed man ikke engang at det lader sig gjøre at brænde Tørv — eller ogsaa har det hidtil været Ved nok, og man har ikke, for at spare paa Skoven, som man for det meste har anseet for værdiløs eller af ringe Værd, villet have det Bryderi at skjære Tørv eller gjøre Tørven skikket til Brændsel.

Dette er forsaavidt en Vinding, da det som nu er i Behold i Fremtiden kan blive behandlet med Omhu; thi den rette Behandlingsmaade er ikke nogen Hemmlighed, endskjønt den, saavidt man veed, kun er indført paa enkelt Sted her i Landet. Forresten har man paa en Deel Steder faret lige saa ufornuftigt med Tørvmoserne som med Skovene. Tørvmyren kan ogsaa underkastes en ligesaa ordentlig og regelmæsssig Behandling som Skoven, og paa Grund af dens stærke Tilvæxt behøver dens Brugstid ikke at være meget lang. Der kan saaledes indføres en ordentlig Trakt- eller Teigskjæring, ifølge hvilken man efter en Deel Aars Forløb vender tilbage til den samme Teig. Denne Brugsmaade tilsteder saaledes en temmelig stærk Nytning af Tørvjorden og betrygger ikke destomindre dens Tilvæxt i et vist Omløb af Aar. Tørven voxer nemlig til igjen, og denne Tilvæxt gaar saameget raskere, naar man ikke stikker Myren ud til Bunds, men lader det sidde igjen nogle Tommer af Saalen eller Bunddækket; thi herpaa spirer og voxe Tørvplanter snart til igjen i en saadan Mængde, at det ikke er sjelden, under Forhold, som ikke ere ugunstige, at den aarlige Tilvæxt udgjør een til halvanden Tomme i Høide,