Fod ovenfor Korngrændsen; og Græsset staar kraftigt og er i god Væxt endda langt høiere (mellem 2500-4500 Fod) paa de store Fjeldheider og Fjeldvidder.
Da Menneskenes Bosteder almindelig kun række saa langt op, som Kornet bliver modent, drager man Vinding af Fjeldbeiterne, ved at bruge dem til Sætre og Sommerhaving, medens Familien har sit faste Tilhold i de lavere Strøg, hvor der endnu kan drives noen Kornavl. Det store Sæterbrug med de vide Sommerbeiter i Fjeldene, og den rige Græsvæxt i Udmarkerne hjemme, som for største Delen ikke kan gjøres nyttig paa nogen anden Maade end ved Græsning, driver imidlertid oftest Bonden til at holde en langt større Mængde Fæ, end han har Foder til at føde ordentlig Vinteren over. Dette bringes da almindelig i Vanmagt, og det hænder ikke saa sjelden, at Bonden ved et altfor stort Kvæghold udsætter sig for, ved Fodermangel at miste sin Besætning. Dette store Fæhold er dog, som antydet, for en Deel grundet paa Landets naturlige Lag og Tilstande, og vil derfor vanskelig fuldkommen kunne undgaaes eller forandres; man finder mere eller mindre de samme Ulemper i alle Fjeldlande. Men Misforholdet kommer dog ogsaa ofte af en ilde beregnet Huusholdning, hvor Sommerbeitet er saa knapt, at der til at nytte det passeligt, ikke behøves flere Huusdyr, end man kan føde vel hele Vinteren over. For i nogen Mon at bøde paa denne Mangel af Vinterfoder, tager man til at bruge Løv, Mose, Bar, Hestegjødsel, Fiskeaffald og andre urimelige Ting; og til at sanke sammen denne Sulteføde spildes der langt mere Tid og Arbeide, end det usle Foder er værd; hvis det samme Stræv og den samme Tid blev lagt paa at udtappe Myrer, vilde det give en Vinding af Græs og Fodervæxter, der ogsaa i Vintertiden vilde give saa lønnende Afdraat og saa rigelig Gjødsel, at man neppe kan forestille sig det, og en saadan Fremgangsmaade og Fodring vilde ikke alene strax give større Indtægt og Vinding men ogsaa forøge hele Eiendommens Værd. Et simpelt Regnestykke viser dette. Naar man regner at en middelmaadig Ko, der bliver daarlig fodret aarlig giver 600 Potter Melk om Aaret, og man sætter Potten til 2 Skilling, saa gjør dette tilsammenlagt 10 Spdlr. for hver Ko; hvis den samme Ko fodres godt, saa giver den i det mindste det Dobbelte eller 1200 Potter, hvilket altsaa efter samme Beregning giver 20 Speciedaler for hver Ko; men hvis det er en Ko af taalelig godt Slag, vil den ved god Fodring idetmindste give 1½ Gang saa meget som før, eller 1500 Potter om Aaret, hvilket efter 2 skl. Potten udgjør 25 Spdlr. for hver Ko. Vi vide imidlertid ikke eet men flere Tilfælde, hvori smaa Kjør af det gode Slag fra vore Fjeldbygder have melket 2400 til 2700 Potter, ja endog derover eller henimod 3000 Potter om Aaret. Af disse Tal og Udregninger, der støtte sig til Kjendsgjerninger, maa Enhver kunne skjønne, hvor vigtigt det er at avle tilstrækkeligt Foder og at fodre godt. Der-
