dens Principer, hvilket vil sige, at vi ikke skal ændre den uden i Uvæsentligheder.
Og herpaa maa hver Thingramd, hver Valgmand aflægge Ed. Kan en Ed brydes?
En Ed kan ikke brydes; men Ed til Lovene forbyder ingen at arbeide for at faa andre Love, naar han samtidig er de Love lydige, som er til. Vi har aflagt Ed paa alle Love, og vi arbeider dog stadig paa at faa mange forandrede. Dette Spørgsmaal gaar vi selvfølgelig forbi.
Vi saa, at et, Folks Behov er Lovenes Lov, idet nemlig et Folk altid udvikler sig og derved bliver et andet; og den Tid kan jo tænkes at komme, at vort Behov kræver en anden Grundlov end den vi har.
Kan vi saa ændre den? Jo, svarer somme, naar de to Fuldmægtige, Storthinget og Kongen, derom bliver enige — med Husbonden? Nei, indbyrdes!
Men hvorpaa støtter de dette? Ikke paa Grundloven; thi denne taler intet om Kongens Deltagelse i Grundlovsarbeide, og dernæst er det netop Storthinget, som Grundloven forbyder at komme ud over en vis Grænse.
Denne Theori, at vor Grundlov kan ændres ogsaa i sine Principer, naar Storthing og Konge derom er enige, støtter de paa, at Grundloven er en Kontrakt mellem disse to Fuldmægtige — og Husbonden? nei, atter mellem de to Fuldmægtige indbyrdes! Den kan ikke ensidig opsiges; men tilsammen kan de opsige den! Altsaa Folkets fri Forfatning gjøres om til en Kontrakt mellem dets to Fuldmægtige, og kan ovenikjøbet alene ombyttes, naar disse herom bliver enige indbyrdes, hvad de sandsynligvis aldrig bliver!
Sligt hører til, hvad jeg vilde kalde, den juridiske Smaakrangel; hvoraf vort politiske og
