Denne siden er godkjent
Men drømmene dør — det falmer,
det deilige paradis —
og høie med kors og palmer
synker i sne og is —
Og ensomme taarer brænder,
for bønner blev aldrig brød —
og begge de nakne hænder
holder et barn af kjød.
Det bærer hun frem i skyggen
under den frosne strand.
Der hopper hun bent fra bryggen
ned i det svarte vand.
* * *
Stille gaar dag af dvale.
Høit fra sin prækestol
holder en præst en tale
gjennem den tynde sol.
