Denne siden er godkjent
Det var ved nattetid i byens park.
Oktober ruget over træ og busk.
Henover havens vinterbidte mark
laa høstens blade, krøllede som knusk.
Men som jeg vadet om i vissent løv,
saa stanset jeg min gang med ét og kvak:
Paa en af bænkene laa stum og sløv
et dunkelt væsen bak en vinterfrak!
En sjæl, der vel som barn blev buden ind
til alle dages rosenrøde fest —?
Som syntes skjønne det av solens skin
og av den lyse luft, at han var gjest?
