Denne siden er korrekturlest
Kold stod en irr-grøn hætte
paa taarnets solrøde stene,
og bagom dets høie skulder
laa Egeberg, nysnéhvidt!
Disse fortryllende bakker
er alt, hvad vi eier tilbage.
Slaamaskinerne hakker
i drømmenes hestehage.
Hakker de stærke planter
hakker de myge stilke,
knuser vor ungdoms blomst
med kloder af luftig silke!
