Side:Olaf Bull - Nye digte.djvu/12

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest


Endnu den stiger og synker
i keitet og knækket linje
fra høie til lave møner
en hundrede-aars kontur!
Trær staar i haver og suser
om Wergeland og om Vinje, —
linde og lønne som frøner,
klemt mellem mur og mur! —

— — — — — —
Eier du barndommens minder
fra underligt jublende jule,
da stormens rasende sluser
ned gjennem strædet drev —?
Adventsne jog over mønet
paa lav-lange kjøbmands-huser,
og vindverne oste gule
ud i det hvide drév — —!

Eller en nytaarsmorgen
med kirken i gusten glætte
og torvets tilsneede stene,
spættet af christenskridt?