Hopp til innhold

Side:Olaf Bull - Nye digte.djvu/12

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest


Endnu den stiger og synker
i keitet og knækket linje
fra høie til lave møner
en hundrede-aars kontur!
Trær staar i haver og suser
om Wergeland og om Vinje,
linde og lønne som frøner,
klemt mellem mur og mur!


Eier du barndommens minder
fra underligt jublende jule,
da stormens rasende sluser
ned gjennem strædet drev ?
Adventsne jog over mønet
paa lav-lange kjøbmands-huser,
og vindverne oste gule
ud i det hvide drév !

Eller en nytaarsmorgen
med kirken i gusten glætte
og torvets tilsneede stene,
spættet af christenskridt?