Side:Olaf Bull - Digte 1909.djvu/88

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest


To gule blik, en skjægget hale
som skenet i et avsindshop
paa skyggeluffer gjennem luften
mod granens top!

       * * *

Mon jeg var den, der dvælte længe
i fabel-kattens maane-lund,?
nei, jeg gik ud mod nye enge
i samme stund.

I græsset skjalv der mange stier;
men mellem alle var der én,
som var en rigtig liden gnier
paa plads for ben —

Dén tassed jeg, og straks saa lo jeg;
for op mod maanen fik jeg se
et snodigt træ, og det forstod jeg
var livsens træ.

Der hørte jeg vidunderbruset
og saa, hvor stammen suste op
med aldrig gravlagt kraft af gruset
— med ildgrøn top,