Denne siden er korrekturlest
Og just da han mod hendes ansigt skulte,
hun dækked det forvirret til med haanden,
slig at hun sammesinde saa og skjulte!
Men helten med de vilde hvasse kranse
blev grebet slig af ydmyghed og smerte,
saa stærk, at han forundret maatte stanse.
Og livet blev ham sært og tungt at bære,
en evig horizont mod nye kampe
udover vundne laurbærkransers ære.
