Side:Olaf Bull - Digte 1909.djvu/55

skjønt ikke en ting i verden er mere sikker,
end det, at hun smuldrer i muld bag kistens tag!

Men markerne grønnes, og himlene bruser og blaaner,
som vilde de bruse og blaane dig frem af din grav —
som vilde al vaarens duft gjennem gravene trænge —
duft som strømmer fra tusinde skinnende blade.
Syriner bag gjærdet langs foraarets promenade — —
ude, langt ude glitrer dit elskede hav!
Idag var en dag for dig, du kjære deroppe,
hvor stilheden staar i tungsindige roser og trær!
Aa hvor du elskede storm i din haves toppe
og stormsvalers vingede glimt gjennem vaarens veir!

Aa om jeg kunde, kunde jeg bare glemme —
og drive mig selv til at gaa saa gal en gang
de trapper op, og spørge, om du var hjemme —
med tro paa det selv, og med glad og bevæget stemme — —
— — — — —
Fra frelserens gravlund toner der søndagsklang — —.