Denne siden er korrekturlest
Gnom:
„Jeg har som ridderløn
jo bønnen i dit navn;
men denne blaae bøn
behøver du ei bede;
du bær’ i bønnens savn
opfyldelsen tilstede, —
hvi heder du et navn
du ei behøver hede?“
Og pigeblomsten glitrer
i alle sine stjerner;
hun staar i fryd og sitrer,
den blaaeste af tærner —;
hun er af skogens adel,
og grodd af tuer fjerne —
saa fører hun med ynde
sin haand mod hjertets stjerne:
Forglemmigei:
„Mit navn, det vil jeg glemme
og være navnløs, bly; —
men hører jeg din stemme,
det blaaner frem paany!
