Denne siden er korrekturlest
Der suser ned en kveld paa jorden
derude i den mørke vaar;
en aften vandrer gjennem vaaren
saa mild, umælende og saar —,
og fyldt af sus fra aftenrøder
slaar ind mit vindus lille seil,
— og der er lys — en nellik gløder,
og stuen flygter i mit speil!
Den lille aften foran lampen
med nelliken i vaargrøn lind
og trevlerne fra pipedampen
og fattigdom og mager kind —
den ungdomsstemning, dyb og stille,
som jeg i aften eier givet,
og lever, haabende mod andet,
skal engang dæmre angst i livet — —
