Denne siden er korrekturlest
O herre, da myldrer de frem,
de sandbegravede liv,
som hviler bundne i doven dvale
ved roden af hvert et siv — —;
blot ved det mindste stød
af tryllefingerens negl
smægter de perlende op af bølgen
uden at kløve dens speil!
Og sivets farlige krans
staar som en stille rand
af fine, forglemte tempelsøiler
med skygger i helligt vand!
En tjernliljes hvide kurv
er tag paa en pavillon —
staa stille! Saa hæves den helt af bølgen
med zir og søilebalkon!
Og henover søens speil
dupper der store møl
med maaneskinsmuld paa fine vinger —
Fabel-fryvil af sølv!
