Side:Olaf Bull - Digte 1909.djvu/36

Fra Wikikilden
Denne siden er godkjent


Da løfter jeg heftig hodet
og sér mig hovmodig rundt;
i kinderne stiger blodet
brændende bittert og sundt.
Dér sidder minsandten der nogen,
ogsaa med haand under kind
og gjør som han læser i bogen,
men piller ved bogens bind!!

Min eneste fælle, la os
vandre en trodsig tur
mod foraarets flammende kaos,
vi vekster af vild natur!
For selv om de vekster ikke
saar eller høster til hjem —
saa sørger alligevel ikke
den himmelske fader for dem!