Side:Olaf Bull - Digte 1909.djvu/35

Fra Wikikilden
Denne siden er godkjent

indtil det skidne skimmel
af uld om mit enslige bryst
dækker en duvende himmel
smertelig svanger af lyst!
— — — — — — —

Saa smaat blir da bordene tomme,
og lakket blir rødt som skarlagen —
Middag er netop det tomme
tærende tidsrum paa dagen,
da solen falder i flaker
indover bøgernes lass
og gulvene piper og knaker
af folk, som forlader sin plads.

Og kvelden blir gul derude,
staar skraa paa en martsgraa væg —
om hjørnet piler en pige
og viser en mager læg
og stræver betat med kjolen,
som vinden har fyldt og spændt, —
en isklump ligger i solen
i ild og aften tændt!