Denne siden er korrekturlest
Men se, om jeg endnu kan finde,
hvor helst i skog jeg gaar,
paa alle de stumme kviste
et eneste bladgrønt saar?!
Det er, som de anende vender
al lufts befrugtende slør
i deilige, tomme hænder
af vimrende eventyrklør!
O, du min veninde i smerte,
min svaiende, myge vaar
med livet under dit hjerte:
alt hvad du vil, du faar!
Du bærer jo livet i dig —
som sommeren aldrig gjør —
Aa kunde min stemning gi dig
et digt, som aldrig dør!
