Denne siden er godkjent
Blomster i vindvernes skjønne porte
blir til forkullede lig;
Liljerne svaier, sky og sorte
ind under blondernes flik
— — — —
Gardinets deilige flor,
den sidste drøm, hvori dagen
rødmende hang i perlemor,
blaanende svang, da hén den fôr,
blir to af gravens lagen!
— — — — — —
Hedere end af nogen ørkens sol
forkulles blomster i denne dunkle tørke;
foran det hele sidder jeg i en stol
som stille og bisat lig i seks fod mørke.
