Side:Olaf Bull - Digte 1909.djvu/110

Fra Wikikilden
Denne siden er godkjent

Men nu er natten lummer —
mit hjerte lytter, stanser — —?
O Herre, for en kummer
— et løfte og et navn!
— — — — — —

Men frugtens fine kjerner
de søger en oase?
De agter ikke tindre
i mine drømmes vase?
Min ven, du frygter tørken
i mine favntags ørken!

Saa ædelig du negter
at komme til min smerte
i værn om tænkte slægter,
som tumler bag dit hjerte!
En liden mø maa ræddes
at se sin uskylds frugt
straalende sat til nadverd —
og af en drømmer brugt?