Side:Olaf Bull - Digte 1909.djvu/101

Fra Wikikilden
Denne siden er godkjent

Aa hør, hvor de sølverblaa byer
vasker mod himmelens lande
ind mod forgyldte byer
paa kimingens æter-strande!

Men elskede, denne morgen,
som lyser i trærnes vaar,
den er — ja den er som taaren,
der hænger i øiets haar!
Og førend du sødt kan spørre,
hvad graad vel natten har, —
er morgenens øine tørre
og dagen nær og klar!

Min elskte, en anden morgen
som hæver sit lys i det fjerne —
en morgen, som bruser og lyser
himmerigshøit og trær'ne!
Duerne venter og trodser
fortryllede tidernes gang —
sagn-pelikanerne fraader
i evighetsløvets hang!