Denne siden er godkjent
Men nu blir det liv paa puden,
for du stikker ud en taa —
vil bare ta syn fra ruden,
hvor syden vel er blaa!
Jeg ved jo, hvor godt det smager
at træ med de bare ben
hen over solrøde flaker
paa gulvets tætte sten!
Saa hopper du ud i solen
i nattens silkeskrud,
solgul i englekjolen
som lige foran Gud — —
Du svam som en engel i natten
op til en morgen sval,
et skinnende himmerig, hegnet
af glødende hanegal!
Og snart staar jeg stille indvéd
din blændende skulders rund;
vi sér gjennem solens vindve
og ind imot himmelens bund!
