Denne siden er korrekturlest
Dersom en gud vil knuse mit skib paa vinfarvet havdyp,
har jeg et taalsomt sind i mit bryst og skal bære min skjæbne;
ti jeg har fristet saa meget tilforn, og mangt har jeg døiet
baade paa sjø og i krig. Saa la ogsaa dette mig times.»
Saaledes talte han. Solen gik ned, og det mørknet mot natten.
Da gik de ind i det inderste rum i den hvælvede grotte
Der gik de begge til ro og frydet sig sammen i elskov.
Men da den aarvaakne Eos i rosenskjær straalte paa himlen,
klædte den djerve Odyssevs sig straks i kjortel og kappe.
Nymfen tok paa sig sin deilige dragt, en folderik kaape,
fin og med glans som av sølv, og spændte et belte om midjen
yndig og smykket med guld og fæstet et slør til sit hoved.
Derefter sørget hun for den djerve Odyssevs' hjemfærd.
Gav hun ham da en tveegget øks av haardeste kobber,
vældig og tung. Den passet saa godt i hans kraftige næver.
Smukt var den skjæftet med oljetræs skaft, og godt var det fæstet.
Deretter gav hun ham bilen saa blank og skyndte sig foran
hen til den fjerneste del av sin ø, hvor mægtige stammer
vokste av poppel og or og vældige skyhøie graner,
knastørre, visnet forlængst, saa de let kunde flyte paa bølgen.
Men da hun her hadde vist ham hvor trærne vokste saa ranke,
vandret Kalypso, gudinden saa skjøn, tilbake til grotten.
Trærne hugget han om, og raskt gik verket fra haanden.
Tyve blev fældet i alt, og han hug dem til bjelker med øksen,
glattet dem alle med kunst, og rettet dem ind efter snoren.
Boret blev hentet imens av den skjønne gudinde Kalypso.
Huller i bjelkerne boret han tæt og passet dem sammen
side om side og hamret dem fast med nagler og tvertrær.
Likesaa bred som den kyndige mand som forstaar sig paa tømring
former i runding den hvælvede bund paa et rummelig lastskib,
likesaa bred blev skibsbunden gjort paa Odyssevs' flaate.
Spanterne reiste han tæt og forbandt dem med talrike støtter.
Derpaa forhudet han skroget tilsidst med forsvarlige planker.
Masten blev reist, og han gjorde en raa som passet til masten,
laget sig saa et høvelig ror for at styre sin farkost.
Langs efter rælingen reiste han op et gjerde av vidjer
tættet med mængder av kvister og løv til vern imot sjøen.
Lerret til raaseilet hentet imens den fagre gudinde,
har jeg et taalsomt sind i mit bryst og skal bære min skjæbne;
ti jeg har fristet saa meget tilforn, og mangt har jeg døiet
baade paa sjø og i krig. Saa la ogsaa dette mig times.»
Saaledes talte han. Solen gik ned, og det mørknet mot natten.
Da gik de ind i det inderste rum i den hvælvede grotte
Der gik de begge til ro og frydet sig sammen i elskov.
Men da den aarvaakne Eos i rosenskjær straalte paa himlen,
klædte den djerve Odyssevs sig straks i kjortel og kappe.
Nymfen tok paa sig sin deilige dragt, en folderik kaape,
fin og med glans som av sølv, og spændte et belte om midjen
yndig og smykket med guld og fæstet et slør til sit hoved.
Derefter sørget hun for den djerve Odyssevs' hjemfærd.
Gav hun ham da en tveegget øks av haardeste kobber,
vældig og tung. Den passet saa godt i hans kraftige næver.
Smukt var den skjæftet med oljetræs skaft, og godt var det fæstet.
Deretter gav hun ham bilen saa blank og skyndte sig foran
hen til den fjerneste del av sin ø, hvor mægtige stammer
vokste av poppel og or og vældige skyhøie graner,
knastørre, visnet forlængst, saa de let kunde flyte paa bølgen.
Men da hun her hadde vist ham hvor trærne vokste saa ranke,
vandret Kalypso, gudinden saa skjøn, tilbake til grotten.
Trærne hugget han om, og raskt gik verket fra haanden.
Tyve blev fældet i alt, og han hug dem til bjelker med øksen,
glattet dem alle med kunst, og rettet dem ind efter snoren.
Boret blev hentet imens av den skjønne gudinde Kalypso.
Huller i bjelkerne boret han tæt og passet dem sammen
side om side og hamret dem fast med nagler og tvertrær.
Likesaa bred som den kyndige mand som forstaar sig paa tømring
former i runding den hvælvede bund paa et rummelig lastskib,
likesaa bred blev skibsbunden gjort paa Odyssevs' flaate.
Spanterne reiste han tæt og forbandt dem med talrike støtter.
Derpaa forhudet han skroget tilsidst med forsvarlige planker.
Masten blev reist, og han gjorde en raa som passet til masten,
laget sig saa et høvelig ror for at styre sin farkost.
Langs efter rælingen reiste han op et gjerde av vidjer
tættet med mængder av kvister og løv til vern imot sjøen.
Lerret til raaseilet hentet imens den fagre gudinde,
