Denne siden er korrekturlest
Jeg tror, hun er varm,
varm for elet vakre,
jeg tror, hendes arm
er svært tryg.
Nu er hun færdig,
— rød og bed!
Nu stryger hun haaret tilbage.
Var dansen deilig?
Var hjertet med?
Hun er endnu alene
— Aa, det duggede blik!
. . Som en sjæl, eler skuer
regnbuer
mellem menneskenes ord,
mellem smilenes luer.
