Hopp til innhold

Side:Obstfelder - Digte.djvu/79

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
Helga.

Helga !
Hun har saa’ne lyse øine.
Klædt
er hun i sort.
Blikket straaler tusende løgne . . .
Let — saa let . . .
Nu valsed hun bort.

Hun har saa’ne mørke øine!
Sorte, berusende løgne!
Kan hun fanges?

Jeg tror, hun er glad,
— ikke træt, ikke syg, —
jeg tror, hun kan kvidre og juble.