strida fyri gamal Danskap; - med onnur ord: dat er ur dessu klárt, at hin hugsjonarraun er oldungis[1] inginn, at hinn norröni Nordlendingskap ingaleid er nokkur undrandi læra! — Men lyda me so á, hvat dagstödt tytr oss fyri öyrnum i tal og dagblodum, so lysist detta enn klárar. Stendugt höyra me, má vita, dessi norröni Nordlendingar med heitingarord[2] veiva spjot mot ein framand tjod. Me höyra á opin gata dei löglig-skamligasta ordlog mot Tydverjarni, som do inki gera annat, enn hvat Nordmennirni undir eitt ovriki havdi eggjat máttugi frændr at gera og veitt deim takk difyri. Dat lysist vid slik deirra ordlog, at dat ingaleid er klárnat fyri deim detta, som allt fyrr er sagt, at Nordlendinginn lytr halda upp med at syngja hitt gamla, kinverska[3] syrgikvædi[4] um „Ledet som er af Lave,“ at Nordlendinginn, Nordgermaninn lytr vilja samband med Sudgermaninn, inginn fjandlig
skildnad, inki kunstrigt Danavirki; at hann
