hevd. Dei minnast sig sjalv, danngáng dei váru umbröytismennirni,, og deirra meiningir vurdu sigrandi. Dei kunnu inki skyna dat sprettanda ættlid,[1] nær dat segir: Nordmennirni hava allt lengi inki holpit sig med dat danska málit, og til sannföring rettir deim Wergeland. Dei kunnu inki skyna dat sprettanda ættlid, nær dat segir: Nordmennirni kunnu inki nögjast med danska tungen, og til sannföring visir á dann uneitandi málbröyting. Dei kunnu inki skyna dat sprettanda ættlid, nær dat girna sannar, at Danirni her i landit einngáng hulpu sig vel med Danamálit, men samtidugt stendr á, at slikt aldri sannförir, at dei retti Nordmenn hava holpit sig darmed og fyri at stydja mál sitt visir á landssagan, som lysir, at dei til idag eiginliga hava holpit sig med sitt eigit, dat norröna. Men allt detta uskyn tykkir oss inki undr. Sjonin fyri tidinnar tilkall at detta leiti liggr utanfyri dei evni, motstodummennirni hava fengit i tanngáva; som fyrr getit: dei meina dat
- ↑ generazion.
