Side:Ny Hungrvekja.djvu/56

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


sjolv ut á Island; og ein nærskyld mállydska verdr tolud[1] av dat nærskyldta og fjölmenta svenska folkit; - dar kann sona inki vanta evni til at reisa dann norröni málbyggnad lika so litit som stydnad fyri hánum. Men dá nu dessi byggnad alt hevir sinn sidsli grunn i dat heilaga frelsit og som dess krevjing alt er heimlad og heilag, og umstodurna umframt detta koma so beinsama i möti, so verdr skuldin at reisa hann som skjotast dess heilagari, og ábyrgslan[2] vid inki at gera dat dess störri. Men al lyda dei hæsta skuldarbod er hvarki trongleiksmark eir rædd einstödingsbragd; tvertum dat er mark at tröystandi trunad.

Men me sagdi og ovanfyri, at umstodurna visti á dann norröni málfremdinn som eitt medal nettupp til at fullnögja tidinnar trong og tilkall á samband og tjodargrinda fall.

Dat er vidkennt, hver röyving hevir gertst á seinri timum her i Nordlondum til at sameina ljodirna. Einn hevir klárliga nog ropat

  1. fem. von talad.
  2. veranlwortlichkeit.