betra skynandi og döma dessi Danomananna rop, hvari dei illmæla norronamálit, onka ungdomsmodit og kenna kappsmennirni fyri at tena trongleiki og einstödingskap.
Hvat nu vidgengr hinn dom yvir norrönamálit, at dat, höyrandi einn bondamugi til, skuldi vera uhövanda til bruk fyri sidadi og mentadi menn, so er slikt tal so ovvesalt, at me inki kunna finna ord fyri dess grötiligi skakki. Diat um dat enn var sona, som dei segja, at detta mál var eitt uvyrdumal og at ollu ljott og illalátanda, so sakar do detta, som alt fyrr av adri sagt so opta og greidt, oldungis inki. Dat kann inki verda neitt, má vita, at detta málit höyrir norröna tjodinni til, og dat kann heldr inki verda neitt, at ev[1] folkit i Noreg vil vera som norrönt so lytr dat halda og hevda sina eignir. Men me kunna vissa dei herrar, at deirra meining er rong frá grunni. Me finna detta mál fyri oss i eitt rikt bokverk, hvari dat liggr vandat med
makalaus rettfylgja Dat var einngáng folkins
- ↑ um, wenn.
