Side:Ny Hungrvekja.djvu/4

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


öyddist; — dat kann sjá, hvorleid dess ungligi hugaravl[1] lætr afstandit kverva gudanna og mannanna millum, hvorleid hann lætr alveldit byrtast[2] alt veikara og veikara, uvyrduligara og lögligara, manninn, umaginn[3] darimot stiga fram alt sterkari og vyrduligari; hvorleid hann lætr gudarni lægjast at halvmenn og ferdast til spotts i lægdinni undirgevni dan sterkara naudsyn, medan manninn verdr havd at halvgud og gengr tignad[4] og dyrkad i hæddinni, - syrgiliga undirgevinn dann sama naudsyn; - dat kann sjá sig sjalft taka dei londin og öyarna undir sig, hvar dat bur dann dag i dag, hvorleid dessi nyfunni heimar enn vurdu helgadi fornum gudum, medan manninn do umsidir opta fylgirett sjalv tredr i gudins stad, trur á sig sjalv, á mátt sinn og megin[5] fyri sælliga at öydast i detta velduga gudaliv, som trautum[6] finnr sinn liki i heimssogunni, men som serliga ut á Island hevir reist sig minnismork, som vilja standa medan heiminn er

  1. phantasie.
  2. manifestiren.
  3. der unmündige.
  4. geehrt.
  5. kraft un mach.
  6. kaum.