Side:Ny Hungrvekja.djvu/34

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


gamli Nordmenn; - og me möta ein litil undirmengd, som fyri störsti partinn er ættud frá utlendingar og som kallar sig sidhevdandi Nordmenn.

I standit dessa tjodarbálkanna til Danaveldit og til dann danska sidhevdin og til kvarannan sin imillum eru veran og adalinn at detta sagnar-virki fyri Danskleikinn grunnud.

Standit at dann nörrona tjodin, dann norröni bondinn, vard inki soleid, som rettfylgjan av dat, danska stjornarförit[1] kravdi dat. — Rettfylgjan av dat danska stjornarförit var at snöyda norrönatjodin fyri alla hennar eignir; dartil kom dat inki; ein eign, einn rett helt hun; og dat var dann eldsta og tjodligasta av alla; dessi tjodligasta eign var og sidstá dann einasta, som folkit var sig fullkomliga medvitanda; dessi eign var landit sjalft, dessi rett var odalsrettinn; dessi vard einn gard, som folkit tottist lukkuligt og tryggt innan; medvitindit um odalsrettinn vard

samjavnt med tjodarvitindit. Men nidbrotit av

  1. politik.