Side:Ny Hungrvekja.djvu/33

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


ein rennandi enn bak tindarni löynd sol enn frá dann gladandi danska, hvarum einn veik og blikandi rodi enn minnir. Do! detta er inki undr; dat danska hevir i árhundrud verit eitt hugsjonarmál som folk dröymdi um heruppi; og me vita vel, at Germanarni bert seint ganga frá sinn sagnararv, kvat antin dei kallast villmenn[1] elr sidhevdarar,[2] antin dei veida i tjotandi skogar eir byggja i stákandi stadir.

Men hava me funnit orsokin at motstodunni mot dat norröna málit i ervisegnirna fyri danskleikinn, so láta me skrida til einn dom og tyding av deim! Me kenna ingi samhugar fyri dessa ervisegnir; difyri skuldi me kunna vera rettsyndi. Me eru fullkomliga vantrui, fullkomliga a-danoi; difyri skuldi me kunna ráda Dana-runin[3].

Som me ovanfyri hava sagt, möta me bland Noregsbuarni tvæ tjodarkvislir. Me möta ein stor yvirmengd, som kallar sig dann

norröni bondinn, og som er ættud frá dei

  1. barbar.
  2. civilisirt.
  3. Dänen-mythos.