uskynanda, — og so vard deirra hugsjon[1] bert dessi: inki at vilja vera Undirdanir, men at vilja avla sig dan rett, som samir ein frels tjod; bert soleid og inki utan váru dei norröni.
Men dá var dat natturligt, at dei lutu leita ettir vitan um, kvat sjalvstendugt, tjodligt var i dat landit, hvar dei buddi, — og annat enn slik leitan er dat heldr inki, som lysist i hin rannsokn rákandi Noreg, hvarmed me sjá vellærdi menn syslandi serliga i fyrra árhundradit, og hvess endalyktir[2] gagnadi dei soguliga og nattursoguliga visindagreinir,[3] medan bondins sid og mál kring um i landit ogso byrjadi at lysast i bökr. I dessi tilburdar sá inki Danirni nokkur tjodlig reising. Hina endalyktir i visindum gerdi Danaveldit æra; dat eggjadi til rannsokn og halp sjalft til; og hina lysingir yvir bondafolkit her upp i fjallbyggdum váru meinlausa i dess augum; umframt dat, som visindin kunni fremdast vid dei, gávu dei snál bilæti,[4] váru skemtiliga at lesa, og ellest ansadist dei inki. Men ein reising
