Norge i 1847 fik egen Ridderorden, fulgte det af sig selv, at den maatte bære Landshelgenens Navn. Derimod er hans Festdag, 29de Juli, ikke bleven paaagtet paa den Maade, som man kunde have ventet. Den er ikke bleven benyttet til Kroningsdag eller overhovedet til Rigshøitideligheder, ja er ikke engang bleven St. Olafsordenens Aarsdag.
Men Olafs Minde er, naar man, som jeg her har forsøgt at gjøre, ser hans Helgenry i Historiens Lys, noget mere end norsk, det er skandinavisk. Han var Nordens ældste store Helgen og er, naar maaske St. Birgitta undtages, egentlig den eneste virkelig fællesnordiske Helgen, dyrket saa at sige i By og Bygd overalt, hvor engang den danske Tunge forstodes. Om hans Helligdom samledes engang i talrigere Mængde end paa noget andet Sted Mænd af alle tre Stammer, og hans Legende blev, som nedenfor skal omtales, mere end noget andet hjemligt Stof en Gjenstand for nordiske Kunstneres Bearbeidelse. Ogsaa hans Helgenglorie er derfor en Del af de nordiske Folks Fællesminder.
for Bekostninger«, og at derfor Kroningen burde foregaa i Hovedstaden. Norske Samll. II. S. 580. Norsk hist. Tidsskrift, I. S. 233 og IV. S. 403.
