man rørte ved den Ting.[1] Et nogle Aar senere udgivet topographisk Skrift meddeler nærmere Oplysninger om denne Overtro,[2] men den bedste Skildring findes dog i en Reisebeskrivelse af Aaret 1777, forfattet af den bekjendte archæologiske Tegner Hilfeling.
Det heder i denne: »Den 28de Juli reiste vi fra Gyllebo til St. Olafs Marked for der, om muligt, at tilkjøbe os nogle gamle Mynter, saasom man fra alle Kanter indfinder sig St. Olafs Dag for at ofre og gjøre Bøn til St. Olaf, som sker med betydelige Ceremonier af den gemene Mand, men vi bekom kun to smaa Sølvmynter, forresten var intet andet at udrette der, end med Forundring at betragte den enfoldige Hob. St. Olafs Billede findes i Kirken ved opgangen til Choret, udhugget af Træ og forestiller St. Olaf med stort Skjæg og Krone paa Hovedet, med fire Dødningehoveder omkring, en Kalk i hans venstre Haand og en liden Sølvøxe i den høire, under hans Fødder sidder et Trold, og ved hans høire Side staar en liden Spillemand med sin Violin. Naar de komme, som ville ofre i Kirken, maa de først lægge Offeret i en stor Kiste, som staar indenfor Kirkedøren ligefor en stor Pille, hvorpaa endnu staar et gammelt Helgenalter med Altertavle. Her forrette de ved Ofringen deres Bøn meget andægtig, siden gaa de op til Billedet og forrette deres Bøn stille. Dernæst tage de den lille Øxe af hans Haand og bestryge den overalt ni Gange, men ved hver tredie Gang sætte de Øxen op igjen i hans Haand. Da vi spurgte dem om
