Side:Norske helegener.djvu/225

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

inde i Norge i de første Aar efter hendes tidlige Bryllup med Haakon VI. Denne Fru Märtas Datter med Hr. Knut Algotssøn, Catharina Knutsdatter, blev den norske Drotsete Hr. Øgmund Finnssøns Hustru og tilsidst Dronning Philippas Hovmesterinde.

Birgittas mærkeligste Datter var imidlertid Catharina, første Forstanderinde for Vadstena Kloster († 1381). Hun blev ogsaa selv Helgeninde og modtog af Paven en ringere Art af Canonisation, idet hendes Dyrkelse 1482 tillodes for de tre nordiske Riger, hvorefter den siden udvidedes til Birgittinerklostre ogsaa udenfor disses Grændser.[1]

Et Træk af Catharinas Helgenhistorie angaar Norge og vilde være af nogen Interesse, om man kjendte de Slægtskabsforhold, hvortil der hentydes. Det heder:

Medens den hellige Birgitta endnu levede og Datteren var hos hende i Rom, hændte det sig en Dag, da Catharina laa paa Knæ i Bøn foran Evangelisten Johannes’s Alter i den store Peterskirke, at en fremmed Kvinde i hvid Dragt med Bælte, hvidt Bind over Panden og sort Kappe viste sig for hende og med hurtige Skridt nærmede sig hende og, idet hun hilste hende ved Navn, ydmygt anmodede hende om at bede for en norsk Kvindes Sjel. Catharina reiste sig og spurgte hende, hvorfra hun var. Den Fremmede svarede, at hun kom fra Sverige, og at Catharinas Broders, Hr. Karls, Hustru var død. Catharina indbød hende da til sin Moders Hus, men den Fremmede undskyldte

  1. Om Forholdet hermed se foruden de af Chr. Lange, Norske Klostres Historie, 2. Udg. S. 55 anførte Kilder ogsaa Dipl. Norv. VII. S. 594. Om Catharina se forøvrigt C. Silfverstolpe: Klostret i Vadstena. (Historiskt Bibliothek, I. S. 59 fgg.).