Paa en Handelsreise kom Halvard til »Gotlandia«,
hvorved kan forstaaes enten Gautland i Sverige eller
Øen Gotland. Her skal en Mand ved Navn Botvid,
hvormed ikke usandsynlig menes Sødermannlands bekjendte
Helgen af samme Navn,[1] være bleven opmærksom
paa ham mellem de øvrige norske Kjøbmænd og
Søfolk og have erklæret, at han af hans ædle Ansigtstræk
kunde se, at der forestod ham en mærkelig Fremtid,
hvorfor han indbød ham med alle de øvrige Reisende
til Gjestebud hos sig og skjænkede ham rige
Gaver ved Afreisen.
Botvids Spaadom gik i Opfyldelse paa følgende Maade. Halvard skulde en Vaar drage i Kjøbmandsfærd fra sit Hjem til et eller andet Sted i Nærheden og stod just i Begreb med at gaa i Baaden for at ro over Dramsfjorden. Da kom en frugtsommelig Kone og bad ham skjelvende om saa hurtigt som muligt at tage hende med i Baaden. Halvard opfyldte hendes Bøn og lod hende sætte sig i Bagstavnen, men da de vare komne et lidet Stykke ud, fik Halvard Øie paa tre Mænd, som forfulgte dem i en anden Baad. Han spurgte Kvinden, om hun kjendte disse tre Mænd, hvortil hun svarede ja. Halvard spurgte da videre, hvad hun havde gjort, siden de saa ivrigen forfulgte hende, og hun fortalte, at hun var beskyldt for Tyveri, men var uskyldig. Han spurgte hende atter, om hun trøstede sig til at bevise sin Uskyldighed ved Jernbyrd, og hun forsikrede, at
- ↑ Se om denne svenske Helgen Scr. Rer. Svec. II. p. 377. Om hans Levetid ganske passer til Halvards, kan være tvivlsomt (se herom P. A. Munchs N. F. Hist. II. S. 197–198), men dette har neppe ret meget at betyde, hvor det gjelder saadanne mere eller mindre opdigtede Fortællinger som nærværende.
