endog det fjerntliggende Jerusalem, f. Ex. af Islændingen Thorvald Kodranssøn og af Thore Hund, og senere, efterat Korstogene havde taget sin Begyndelse, bleve disse Farter meget almindelige. Efter hine Togs Ophør aftog selvfølgelig deres Hyppighed.[1] Næst efter Jerusalem i Hellighed kom Rom, hvorhen ikke alene den høiere Geistlighed ifølge de for dem gjeldende Forpligtelser, men ogsaa Lægfolk jevnlig søgte.[2] Endvidere St. Jacobs Grav i Compostella, et af Verdens berømteste Valfartssteder, overordentlig stærkt besøgt fra Danmark,[3] besøgt ogsaa fra Island og uden al Tvivl ogsaa fra Norge, om end særlige Vidnesbyrd mangle. Et høist mærkeligt Mindesmærke om disse Reiser er bevaret i Tydskland. Det er et Necrologium ra det berømte Abbedi paa Øen Reichenau (Augia dives) i Bodensøen, hvor omtrent 400 nordiske Navne ere anførte, aabenbart Pilegrime, der paa sine Reiser her have nydt Gjestfrihed. Det angives, muligens urigtigt, at ingen af Navnene skulde være ældre end Begyndelsen af ellevte Aarhundredet.[4]
Efterhaanden voxte Antallet af hellige Steder. Saa-
- ↑ En saadan Reise omtales ved Aar 1300 (Dipl. Norv. III. S. 49), men er ogsaa det eneste Exempel paa den Art Reiser, der forekommer i det hele Diplomatarium. Se forøvrigt P. Riants Expéditions et pèlerinages des Scandinaves en Terre sainte. Paris 1865.
- ↑ Exempler fra Norge i den senere Tid findes i Dipl. Norv. III. S. 132 (Aar 1323), II. S. 245 (1349), I. S. 376 (1389), IV. S. 432 (1390), I. S. 393 (1392), II. S. 258 (1440), VII. S. 144 (1440), I. S. 672 (1483) og i Isl. Ann. S. 340 (1390).
- ↑ Werlauff i Ann. for Nordisk Oldkyndighed og Historie, 1836–37, S– 49 fgg.
- ↑ Anzeiger für Kunde der deutschen Vorzeit, 4.Jahrg., S. 97–98, cfr. Antiqvarisk Tidsskrift for 1843–1845, S. 67 fgg., og P. A. Munch, D. n. F. Hist., II. S. 371.
