Side:Norske helegener.djvu/120

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

kongelige Høihed, sukkede han efter det evige Liv, higede mod det Høie med sit Sinds Længsel.

5. Dragen ved Christi Guddoms søde Duft, syg i sin Kjærlighed til Christus, samlede han nye Kræfter af sin Sygdom; med sit Hjerte, med sine Gjerninger og i sin Tale dyrkede han den, han elskede. Hverken Trudsler, Frygt for Døden eller Lidelser rokkede ham, og med stor Anstrengelse udrev han sit Folk fra Afguderiets Vildfarelse.

5. Han høstede kun spot af det ugudelige Folk, Trudsler og Had, Lidelser og Landflygtighed, men med standhaftig Sind, med beundringsværdig Fasthed beseirede han alt, idet han lykkelig vandrede til de lykkelige Glæder med sin herlige Palme.

7. Før sin Lidelses Dag, før den forestaaende Dødskamp, styrkedes og trøstedes han ved et guddommeligt Syn, fik en Forsmag paa det, som han elskede, ønskede endnu mere end det, han havde smagt, og vandt endnu mere, end han havde ønsket, ved sit herlige Martyrium.

8. Triumpherende Konge og Martyr, vor synderlige Patron, dine aandelige Børn være befriede fra denne Verdens Ulykker ved din Beskyttelse! Gid din Høire bevare trygge under dine Vinger os, der fristes af Kjødet, den store Fordærvelse. den mægtige, den dødbringende Ulykke! Amen.)

II.


1. Postqvam calix Babylonis
Illudentis fel draconis
Ebullivit penitus:
Olla fervit equilonis
Oleo devotionis
Per Olavum coelitus.


2. Fert olivae florem avis
Requiescit Noae avis
Montibus Armeniae:
Cum Olavo flat suavis
Spirans nardus, coeli clavis
Applicat Norvegiae.


3. Rex Olave, qui regium
Nomen habes egregium
Unctionis:
Cujus nomen est oleum