Side:Norske folke- og huldre-eventyr.djvu/63

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


vilde at Prindsen skulde vide, saa maatte hun ikke stige over den Stenen, han havde foran Sengen sin, »for den siger ham Alting om Dig,« sagde hun. Da Prindsessen hørte det, blev der Sorg paa hende, kan Du vide; men saa fandt hun paa at bede Aase, om hun vilde gaa i Steden for sig og lægge sig med Prindsen om Aftenen, og naar han saa var søvnet, skulde de bytte om igjen, saa at han havde den Rette hos sig, naar det blev lyst om Morgenen. Det gjorde de. Da Aase Gaasepige kom og traadte paa Stenen, saa spurgte Prindsen: »Hvem er det, som stiger i min Seng?« — »Ren og skjær Jomfru!« sagde Stenen, og saa lagde de sig til at sove; men da det led paa Natten, kom Prindsessen og lagde sig i Steden for Aase. Om Morgenen, da de skulde staa op, spurgte Prindsen Stenen igjen: »Hvem er det, som stiger af min Seng?« — »En, som har havt tre Kjærester,« sagde Stenen. Da Prindsen hørte det, vilde han ikke have hende, det kan En nok vide, og saa sendte han hende hjem igjen, og tog sig en anden Kjæreste i Steden.

Da han skulde besøge hende, havde vesle Aase Gaasepige sat sig i Veien for ham igjen. »Sidder Du der Du, vesle Aase Gaasepige?« sagde Prindsen. »Ja, jeg sidder her og sætter Bod paa Bod og Lap paa Lap, for jeg venter Kongssønnen fra Engeland idag,« sagde Aase. — »Aa, ham kan Du ikke vente at faa,« sagde Kongssønnen. — »Jo, skal jeg have ham, saa faar jeg ham nok,« mente Aase.

Med den Prindsessen gik det akkurat ligedan som med den første, paa det nær, at da hun stod op om Morgenen, sagde Stenen, at hun havde havt sex. Saa vilde Prindsen ikke have hende heller og jagede hende sin Vei; men endnu en Gang syntes han da, han fik prøve, om han ikke skulde kunne finde en, som var ren og skjær; han ledte da vidt og bredt igjen i