andet Hjørne, fordybet i Funderinger over en Pakke af »de baade sure og søde Statsborgere,« som han kaller dem i sin Afhandling, betitlet »Forsøg med nogle velmente patriotiske Yttringer for Fædrelandets Vel. For Beskedenheds Skyld af en Anonym.«
Af det grundige Studium i denne Guldgrube for hans Ideer udklækkedes der, som man nok kan vide, mangehaande kløgtige Formeninger; at han selv i det mindste var overbevist om deres Fortræffelighed, syntes det fiffige Blik at antyde, som han tilkastede mig fra sine graa klippende Øine; der var heller ingen Mangel paa »velmente patriotiske Yttringer,« om hvis Gehalt den bedst kan dømme, som har havt Anledning til at kige i den ovenfor anførte Skrift eller hans store Afhandling i Manuskript om Tienden. Men al denne Visdom var spildt paa mig; jeg
