»Der var ensteds, jeg tror næsten det var i Hallingdal, en
Jente, som skulde gaa med Flødegrød til Nissen; om det var en
Torsdagskveld eller en Julekveld, det kan jeg ikke huske, men
jeg tror vist, det var en Julekveld. Nu syntes hun det var Synd
at give Nissen den gode Mad, spiste saa selv Flødegrøden, drak
Fedtet paa Kjøbet og gik paa Laaven med Havremelsgrød og
sur Mælk i et Grisetraug. »Der har Du Trauget dit, Styggen!«
sagde hun. Men hun havde ikke sagt det, før Nissen kom
farende og tog hende og begyndte en Dans med hende; det
holdt han paa med, til hun laa og gispede, og da der kom Folk
paa Laaven om Morgenen, var hun mere død end levende. Men
saalænge som han dansede, sang han« — her overtog Jomfru
Lise Nissens Parti og sang i Hallingtakt:
»Aa Du har iti op Grauten for Tomten Du,
Aa Du skal faa danse med Tomten Du!
Aa har Du iti op Grauten for Tomten Du,
Saa skal Du faa danse med Tomten Du!«
Under dette hjalp jeg til ved at trampe Takten med begge Fødder, medens Børnene støiende og jublende tumlede sig mellem hverandre paa Gulvet.
»Jeg tror I sætter Stuen paa Taget med det Samme, Børn; I støier, saa det Værker i mit Hoved,« sagde gamle Mor Skau. »Vær nu rolige lidt, saa skal jeg fortælle Jer nogle Historier.« Det blev stille i Stuen og Madamen tog til Orde:
»Folk de fortæller nu saa meget om Nisser og Huldrer og Sligt, men jeg tror ikke Stort af det. Jeg har hverken seet den Ene eller den Anden — jeg har nu ikke været vidt i mit
