Side:Norske folke- og huldre-eventyr.djvu/240

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


heftige Søgang, men længere inde mod Land, hvor hele Havet stod paa, voxte den atter, og i Lynenes Glimt saa vi langs hele Kysten høit skummende Brændinger, hvis Drøn lød tordnende i vore Øren. Rasmus holdt skarpt Udkig i dette Mørke, som forekom mig uigjennemtrængeligt; jeg kunde ikke skimte Andet end det brede, hvide Skumbaand, som vi nærmede os med truende Hastighed. Omsider opdagede jeg et lidet mørkt Punkt, som vi stævnede imod, og inden faa Minutter foer vi mellem Brott og Brand ind igjennem det smalle Sund under Ullerhovedet, og naaede lykkelig ind i den trygge Havn, hvor Pynter og høie Klipper lunede mod Vind og Bølger.« — —