Side:Norske folke- og huldre-eventyr.djvu/229

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


til igjen, endda den havde kostet mig halvtredje hundrede Daler; og splinternye Seil var det paa den. —— Hvordan han blev frelst? — Jo, det gik saaledes til — ja ja, Du Lille,« sagde han til Gutten, som lo til ham og dinglede stærkere med Benene, »den drukner ikke, som hænges skal, — der kom en Brig, som havde hjemme strax nordenfor her. Med Et hører de et Skrig; der løb En forud, men der var ingen Ting paa Færde, for de tænkte mindst paa, at det var udenbords; men bedst det var, hørte de Skriget ret under Bougen, og da Kapteinen selv kom forud og saa ud over, sad Gutten paa Skibskisten og holdt Klokken sin i den ene Haand høit op over Bølgerne. Det var saavidt, at Kapteinen fik givet et Vink til Manden til Rors, saa de ikke seilede om Bord i ham, og de fik lagt hi og stukket ud en Ende og halet ham op.«

Da det led ud paa Dagen, løiede Vinden af, og vi fiskede igjen enkelte Fiske, under mangehaande Fortællingen »Ja, ja,« sagde han og rystede lidt paa Hovedet, idet han atter gav sig til at slaa Ild paa sin Pibe. »Det brygger til Noget der sydpaa. Den Gufs vi fik, var bare en Morgendram. Han skal se, vi faar Traktement; selv Fisken ved om det; den napper ikke mere, og Fuglene er bange: — hør, hvor de hvæser og skriger og søger ind under Land. Det blir rigtigt Troldkjærringveir til Kvelds. Nei, se paa den! tumler hun ikke saa nær at — Gud hjælpe mig kunde jeg ikke gjerne« — spytte paa den, vilde han have sagt, men i det samme knaldede min Bøsse, som jeg havde kastet til Øiet og trykket af paa en Ise, der væltede sig op mellem Bølgerne tæt ved os. Rammet slog den saa heftigt med Halen, at Vand og Skum piskedes op i en liden Fos, saa høit som Masten i vor Baad, og oversprøitede og gjennemvædede os alle.